Hos thINK Tattoo er ingen opgave for lille eller for stor, og med mere end 15 års erfaring er du altid i trygge hænder.

Om mig og butikken

Mit navn er Jesper Breum, og jeg har været professionel tatovør siden 2009. I 2012 realiserede jeg min drøm om at åbne mit eget tattoostudie her i Ringkøbing. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg stadig bor med mine tre børn.

Mine åbningstider er fleksible og efter aftale, men typisk booker jeg tider på hverdage mellem kl. 08.00 og 15.00. Da jeg driver studiet alene, får du altid personlig service fra mig, lige fra vores første samtale til den færdige tatovering.

Jeg arbejder med stort set alle stilarter og har erfaring med både små og store tatoveringer. Ved booking af en hel dag forbereder jeg så meget som muligt på forhånd. Hvis der er behov for et møde inden tatoveringsdagen, finder jeg gerne tid til dette for at sikre, at dit personlige design bliver præcis, som du ønsker det. Ofte skitser jeg også direkte på huden i frihånd med en tusch for at skabe et unikt og perfekt tilpasset resultat.

 

Tattoo galleri

Kvalitet og hygiejne er mine højeste prioriteter. Jeg har gennemgået et hygiejnekursus og er stolt medlem af Dansk Tatovør Laug, hvilket sikrer, at jeg altid følger de højeste standarder i branchen.

Udover at tatovere nyder jeg også at male. Du kan se mine kunstværker her på hjemmesiden eller ved at besøge butikken, hvor flere af mine malerier er udstillet.

Jeg ser frem til at byde dig velkommen hos thINK Tattoo og hjælpe dig med at skabe din næste tatovering.

Med venlig hilsen,
Jesper Breum

thINK Tattoo tilbyder stort set alle stilarter og har mange års erfaring med både små og store tatoveringer.
Book en tid i dag, og lad os sammen skabe din næste tatovering.

FAQ

Prisen på en tatovering varierer afhængigt af størrelse, design og kompleksitet. Når vi har drøftet dine ønsker og idéer til tatoveringen, kan vi aftale en fast pris eller give et skøn over det forventede antal timer baseret på en timepris.

Min kalender planlægges ud fra de tider, der er bestilt på forhånd, men jeg forsøger altid at have plads til at tage imod walk-ins så hurtigt som muligt. Du er altid velkommen til at komme ind i butikken eller skrive til mig på Facebook for at høre om ledige tider.

Når din tatovering er færdig, bliver den dækket med en folie, som skal fjernes næste morgen. Derefter skal tatoveringen vaskes og have lov til at ånde i tre dage uden at blive smurt eller pakket ind igen. Efter de tre dage begynder du at smøre tatoveringen tre gange om dagen (morgen, middag og aften), indtil den er helet.

Jeg tilbyder ikke fjernelse af tatoveringer med laser, men jeg laver mange cover-ups, der kan dække gamle tatoveringer. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at vi har en grundig dialog om din nuværende tatovering og dine ønsker til det nye cover-up.

Nej, i butikken tilbyder jeg udelukkende tatoveringer.